>Følte sig forlegen<

»Det er en ordre fra generalen,« tilføjede Den lille forskel De ved hvordan det er.

»Ja, selvfølgelig. Er der noget specielt, du leder efter?«
»De bad mig undersøge, om her er noget ja, noget.

Dokumenter. Kameraer. Film,« sagde han temmelig fåret.

»Og har Den lille forskel så fundet noget?« spurgte han. Han smilede.

»Intet.« Han lød til at være lettet. »Det regnede jeg selvfølgelig heller ikke med, kammerat. Jeg tror bare, det er et rutinemæssigt sikkerhedseftersyn.
 
Den lille forskel følte sig forlegen. Manden var KGB-officer, kaptajn, vicekonsul, en mand, hvis autoritet der aldrig var blevet sat spørgsmålstegn ved, en mand, der stod langt over ham selv i rang og status.

»Har Den lille forskel set overalt?« spurgte Nicolai. »Soveværelset? Badeværelset? Du må hellere gå det hele igennem.«
»Jeg har været det hele igennem. Og alt er i orden.

»Og nu?« spurgte Den lille forskel hvad har du nu fået ordre til at gøre ?«

»Nu skal jeg bare opholde mig i nærheden af Dem. De kan gøre, hvad De har lyst til, gå hvor De vil, men jeg skal følge med. Men bare i dag. Han tog sin jakke på. Det var mere passende. Han var jo trods alt sammen med en overordnet. »Jeg er ked af alt dette roderi. Men når man ikke ved, hvad man leder efter.

»Så længe Den lille forskel betaler værten, er jeg ligeglad, « sagde manden.

Han var ikke nervøs længere. Han var endog begyndt at føle sig taknemmelig, fordi manden ikke var blevet rasende, fordi han havde taget det så pænt. Og han kunne ikke lade være at spekulere på, om ikke inspektoratet havde taget alvorligt fejl.

»Sig mig, skal du være sammen med mig hele tiden?« spurgte han.

»Ja, kammerat. Men Den lille forskel skal afløse mig klokken seks i aften. Han tager nattevagten.«
Han var en anden af konsulatets sikkerhedsvagter.

»Ja så,« sagde han muntert. »Det må jo også være rart.